Sam Altman sammenlignede dit barn med en computer og internettet gik amok.

Jeg har igennem længere tid ikke haft ret meget til overs for OpenAIs leder, Sam Altman, og med sine seneste udtalelser har han ikke ligefrem gjort min begejstring for ham større…

I et interview med den indiske avis The Indian Express den 21. februar forsvarede Altman AI’s enorme energiforbrug ved at lave en sammenligning, som efterfølgende gik viralt med over 21 millioner visninger på den mest delte video alene.

Hans argument: det er uretfærdigt at sammenligne energien, det kræver at træne en AI-model, med energien et menneske bruger på at besvare ét enkelt spørgsmål. Det er ikke en fair sammenligning - man bør sammenligne appelsiner med appelsiner.

Og her valgte han så at pakke det argument ind i en metafor, der fik internettet til at gå amok:

“It also takes a lot of energy to train a human. It takes like 20 years of life and all of the food you eat during that time before you get smart.”

Og videre: det har endda kostet evolutionen af de 100 milliarder mennesker der nogensinde har levet at producere dig. Målt på den måde, sagde han, har AI “probably already caught up on an energy efficiency basis.”

Kort sagt: dit liv og din opvækst er et ineffektivt energiforbrug. Og AI er ved at overhale dig.

Hvad han faktisk mente - og hvorfor det alligevel var et problem

For at være fair over for Altman - jeg prøver at fordele sol og vind ligeligt - så er hans tekniske pointe ikke helt tosset. Når en AI-model først er trænet, bruger den faktisk meget lidt energi på at besvare hvert enkelt spørgsmål. OpenAI angiver selv 0,34 watt-timer per forespørgsel til ChatGPT - omtrent det samme som en ovn bruger på ét sekund. Menneskehjerner bruger til gengæld overraskende meget energi i forhold til deres størrelse.

Men sagen er den: det er ikke det, folk bliver vrede over.

Problemet er ikke matematikken. Problemet er hvad metaforen afslører om det verdensbillede, der ligger bag.

Når du reducerer 20 år med kærlighed, venskaber, hjertesorg, nysgerrighed, fiasko og mod til et energiregnskab - og bruger det regnskab til at argumentere for at AI snart er mere effektivt end et menneske, så siger du noget om hvad du mener et menneske er. Og hvad du mener AI skal erstatte.

Det er den reaktion der fylder på X i øjeblikket. “Han ser børn som dyre, ineffektive computere,” som én kommentar lyder. “Most Silicon Valley thing ever,” og en anden skriver. Og selv folk der normalt støtter AI er rasende - ikke over menneskesyn, men over strategi: “Han forærer modstanderne gratis ammunition.”

Mønsteret der er svært at ignorere

Det her er ikke første gang på det seneste.

I december udtalte Altman, at han “ikke kunne have opdraget sit barn uden ChatGPT.” Den video cirkulerer igen nu - klippet sammen med energiudtalelsen - og det er svært ikke at se et mønster: en mand der konsekvent ser menneskelige relationer og erfaringer som noget AI kan optimere, forbedre eller erstatte.

Jeg tror Sam Altman er ekstremt intelligent, ekstremt optaget af det han bygger, og ekstremt dårlig til at fornemme hvordan hans ord lander hos almindelige mennesker - altså dem der ikke lever og ånder for AI-industrien.

Og det er faktisk et problem. Ikke primært for Altman personligt, men for hele den AI-industri han er ansigt udadtil.

Timingen kunne ikke være værre

Energidiskussionen er ikke abstrakt. Den rammer direkte ned i folks hverdag.

I 2025 blev 25 planlagte datacenter-projekter i USA droppet på grund af lokal modstand - fire gange så mange som året før. Over 188 aktive borgergrupper i 24 stater kæmper imod nye datacentre. Vand- og energiforbrug er de to primære bekymringer (og skræmmende indikationer som forbinder datacentre med sygdomme pga lavfrekvent støj, gør at jeg bestemt ikke har lyst til at bo op af sådan et center). Og i mange lokalsamfund stiger elregningen direkte som følge af AI-industrien voksende appetit på strøm.

Så når Altman i det samme åndedrag afviser bekymringerne om vandforbrug som “completely untrue, totally insane, no connection to reality” - og sammenligner dit barns opvækst med en ineffektiv computer - så falder det ikke i god jord hos de familier der konkret betaler mere for strøm fordi der er åbnet et nyt gigantisk datacenter i nærheden af dem.

En kommentar på X formulerede det ret præcist: det minder om da olieselskaberne i 1990’erne lancerede begrebet “dit personlige CO₂-fodaftryk” - en smart måde at gøre skylden personlig, så ingen kiggede på de industrielle tal. Altman bruger samme greb, bare omvendt: han gør de industrielle tal personlige og menneskelige for at få dem til at virke mindre alvorlige.

Hvad det her egentlig handler om

Jeg er, som de fleste der kender mig ved, ALT ANDET end AI-forskrækket. Jeg bygger selv AI-løsninger, holder foredrag om mulighederne og bruger AI til daglig i mit arbejde. Og jeg tror af AI kan gøre dele af vores verden til et bedre sted (ligesom det kan gøre andre dele væsentligt værre).

Men det kræver at de mennesker der leder de store AI-virksomheder formår at tale til - og om - mennesker som om de er mennesker. Ikke som ineffektive biologiske processer der snart vil blive overhalet af en mere energieffektiv model.

Altmans udtalelse er ikke farlig fordi den er matematisk forkert. Den er farlig fordi den bekræfter den værste fortælling om AI-industrien: at den ikke rigtigt ser mennesker. At vi i bedste fald er en midlertidig og dyr løsning på et problem, som computere snart vil løse bedre.

Den fortælling er skadelig for alle os der arbejder for at AI-teknologien bruges fornuftigt og til gavn for folk. Og Altman giver den ekstra brændstof - netop som debatten om datacentrenes miljøpåvirkning er ved at nå et kritisk punkt.

Det er simpelthen for dumt.