Fotokursus for
Begyndere I

Bliv klogere på dit kameras mange funktioner; find ud af hvad god billedkomposition er, og lær hvordan du fortæller historier med dine billeder.

Er det for dig?

Fotokursus for begyndere er for dig som har et spejlrefleks kamera og godt kunne tænke dig at blive bedre til at bruge det.

photos
moments
  • Måske har du købt et spejlrefleks-kamera, fordi du har set hvor gode billeder man kan tage med sådan et, men er blevet klar over at et godt kamera ikke nødvendigvis er ensbetydende med gode billeder.
  • Måske har du fået kameraet for nyligt og ved endnu ikke hvordan du får det fulde udbytte af det.
  • Måske du har prøvet dig frem gennem længere tid, og synes at du engang imellem får taget nogle ‘okay’ billeder, men ofte driller kameraet lidt og du kommer hjem med slørede eller grynede billeder.
  • Måske kunne du godt tænke dig at begynde at redigere dine billeder lidt, og har hørt at programmet Adobe Lightroom  skulle være godt til den slags. Måske du allerede har installeret det, men synes det hele er lidt overvældende.
  • Måske har du hørt om blænde, og lukketid, men hvad er det lige det har med dine billeder at gøre, og hvad er det egentlig for nogle tal der bliver vist på dit kameras skærm.
  • Hvis du pt. tager billeder i kameraets standard-program (auto) og du tager billeder i jpg-format, så er kurset med stor sandsynlighed noget for dig.

Hør hvad tidligere kursister har fået ud af kurset i videoen ovenfor.

Målet med kurset

Målet med kurset er:

  1. At du får en større viden om dit kamera så du ved hvad det kan, og så du tør at eksperimentere. 
  2. At du kommer ud af kameraets autoprogrammer, og får lært at bruge kameraets manuelle indstillinger. Det åbner nemlig en helt ny verden af muligheder.
  3. At du får lært at se ‘det gode motiv’ og finder ud af hvordan simpel viden omkring komposition kan hæve kvaliteten af dine billeder markant.
  4. At du får øjnene op for billederedigering, og finder ud af hvorfor det er en fordel af tage billeder i RAW-format.
  • Hvis du pt. tager billeder i kameraets standard-program (auto) og du tager billeder i jpg-format, så er kurset med stor sandsynlighed noget for dig.

Det kommer du til at lære

Du vil blive undervist i blænde, iso, lukketid, f-stop, og en hel del mere. IKKE fordi ordene i sig selv er vigtige, men fordi det giver dig en grundlæggende forståelse for hvordan et kamera fungerer, og hvorfor det opfører sig som det gør.

Undervisningen  vil være en blanding af teori, øvelser, og praktisk erfaring med kameraet – og vi skal være både inde og ude 🙂

Du får lært at tage kontrollen over dit kamera, så du for eksempel ved hvordan det skal indstilles for at få; Skarpe billeder af ting i bevægelse; Korrekt belyste billeder om aftenen og meget mere.

Du vil blive instrueret i forskellen mellem Jpg og Raw billeder, og stifte bekendskab med basal billed-redigering (i Adobe Lightroom).

Obs: Vi når slet ikke i dybden med billed-redigering på dette kursus, men et udvidet Adobe Lightroom redigerings-kursus blir udbudt inden længe.

Herudover vil du få en god basis-viden omkring komposition, så du selv vil kunne få øje på ‘det gode motiv’ når du i fremtiden er ude og fotografere på egen hånd.

Tid & Sted

Kurset strækker sig over 3 dage, af henholdsvis 3 og 4 timers varighed.

Kurset består altså af i alt 10 timers undervisning, hvor du gennem en blanding af teori og praksis bliver meget mere fortrolig med dit kamera og dets mange funktioner.

Hvis ikke andet er oplyst mødes vi i undervisningslokalet på adressen:

Olaf Ryes gade 7K,
6000 Kolding

Pris


Prisen for kurset er 1449,-


Inkluderet i prisen er i alt 10 timers undervisning (en blanding af teori og praksis) fordel over tre kursus-dage.

Medbring

Det vigtigste – og i virkeligheden eneste – du behøver medbringe er et (spejlrefleks) kamera, samt lysten til at blive dus med kameraet.

En introduktion til billed-redigering vil foregå i plenum, det er derfor ikke nødvendigt at medbringe en computer på dette kursus.

Tilmelding

Betingelser

Afmelding:

Afmeldingsfristen er en 14 dage før kursusstart. Du foretager din kursusafmelding ved at sende en besked til Noerpol på m.me/noerpol eller via e-mail til mail@noerpol.dk. Du er først afmeldt når du har fået en bekræftigelse herom.

Du kan uden omkostning afmelde et kursus inden afmeldingsfristens udløb. Ved senere afmelding, dog senest 7 dage før kursusstart, opkræves et administrationsgebyr på 50% af kursusafgiften. Afmelder du dig senere end 7 dage før kursusstart, kan kursusafgiften ikke nedsættes.


Betaling:

Betalingen sker ved tilmelding.


Kursusændringer

Noerpol forbeholder sig ret til ændringer af pris, tid, sted og indhold og forbeholder sig ret til at udskyde de senest tilmeldte i tilfælde af overtegning. Hvis deltagerantallet omvendt bliver mindre end forudsat, forbeholder Noerpol sig ret til at udskyde eller aflyse kurset.


Jeg glæder mig meget til at se dig : )

Mvh Jesper